BNI er også god uddannelse
ramsgaard

BNI er også rigtig god uddannelse.
”At præsentere sin virksomhed, og fortælle, så alle var helt klar over hvad jeg beskæftigede mig med, var det mindste problem. Det troede jeg ihvert i fald inden jeg startede i BNI i november 2008, men det skulle vise sig at blive gjort til skamme” fortæller Christian Ramsgaard, som er Art Director/grafisk designer og ejer af det grafiske reklamebureau, Ramsgaard Design Studio ApS i Helsingør.

”Det uddannelse i præsentationsteknik du har mulighed for at få som BNI medlem er helt unik, specielt fordi du øver og ser resultater med det samme. Teorien bliver hele tiden suppleret op med praktiske erfaringer ved BNI møderne, og det er erfaring som ville have taget mig mange år at tilegne mig, selvom jeg tit er på kundepræsentationer.”I reklamebranchen er præsentationer vel et ”must” for at kunne sælge varen? ”- ja det er det nemlig, men som mindre virksomhed, kan der være lidt længere imellem præsentationerne, og det kan være vanskelig at følge op, og forbedre hele tiden. Derfor er BNI møderne et rigtig godt sted at øve og blive bedre til det, og du kan få meget konstruktiv kritik – det er guld værd. Og mange af de ting man sjældent tænker på, f.eks. kropssprog, adfærd og fremtoning bliver også trænet.

Hvordan har du kunnet bruge det direkte i kundesammenhæng?
”Et helt konkret eksempel, var midt i december 2009, hvor jeg blev inviteret til at tale til et større seminar for de allerstørste nordiske mediahuse, om en designløsning vi havde løst for en stor kunde. Et typisk kundemøde er med 2-5 personer, og nu skulle jeg præsentere for 100 personer. Jeg er sikker på uden min BNI erfaring, ville det have været en nervøs omgang, men med flere år som BNI medlem og en periode som teamleder, følte jeg mig rigtig godt rustet til at holde sådan en præsentation, og vide hvordan præsentationen skulle bygges. Og det blev en rigtig succes.” Fortæller Christian med et smil på læben.

Og fortsætter ”Jeg ved, det kan være en udfordring for mange at stille sig op, og tale til en forsamling man ikke kender. Det lærer man helt automatisk som BNI medlem, og for mit vedkommende har det været en uvurderlig sidegevinst. For udover uddannelsen som automatisk følger med BNI, giver et stort og bred netværk også mange muligheder, f.eks. den førnævnte designløsning, havde en BNI kontakt hjulpet til med at få i hus.”  

Hvor kommer jeres kunder fra?
”Som specialist indenfor grafisk design, bruger vi meget tid på at designe og udarbejde markedsføringsmateriale og hjemmesider. Det er det, der er vores speciale, og det vi er bedst til. Derfor kan salg af vores egne produkter, tit afstedkomme meget frustration. Men vi har valgt en anden strategi, nemlig at lade vores netværk anbefale os.” Og peger på BNI mappen der ligger på skrivebordet blandt farvevifter og trykprøver.

”Som medlem er du medvirkende til, at de ny medlemmer bliver uddannet, så de ved hvordan de skal sælge dig, og selv få noget ud af det. Det gør, at du hele tiden må overveje, hvordan du præsenterer din virksomhed”, slutter Christian Ramsgaard fra bureauet i Helsingør.

ramsgaard højre


Christian Ramsgaard, indehaver, af det Grafiske Reklamebureau Ramsgaard Design Studio ApS, har været medlem i BNI siden Helsingør gruppens start, i november 2008. Siden, har han bl.a. været Teamleder, medlemskoordinator og siddet i medlemskomiteen.

Ramsgaard Design Studio ApS er specialist i grafisk design af effektive markedsføringsmaterialer både til offline og online, og har løst design opgaver for en lang række større og mindre virksomheder. Se mere på www.ramsgaard.com